Om forskningen bag

Kvalitativ forskning i oplevelsen af naboers lyde

Tre-årigt forskningsprojekt om beboeres oplevelser af naboers lyde – og om de professionelle, som er igennem deres virke i bygge- og boligbranchen kan tage beslutninger der er med til at definere hvordan vi som samfund forholder os til problemer med nabostøj.

”Hvad er nabostøj?”

I et antropologisk forskningsprojekt af samme navn, har vi stillet spørgsmålet ”Hvad er nabostøj?” og undersøgt hvornår og hvorfor beboere i etagebyggeri oplever lyde fra deres naboer som generende støj. Nabostøj er forskningsmæssigt underbelyst, på trods af at det er et udbredt problem, som ofte leder til konflikter mellem naboer og præger livet ikke bare for de involverede beboere, men for hele opgange.

Støj fra naboer er ofte både uregelmæssig og sammensat af mange forskellige typer lyde, som kan påvirke folk på forskellige måder. Som støj gør det den svær at måle; folk oplever nemlig ikke nødvendigvis lydene af deres naboer som støj, fordi det er højt. Hvornår og hvor ofte lyde høres, hvad, man tror lyde kommer af, og hvilket forhold, man har til naboen, kan være lige så afgørende for, hvornår lyde fra naboer opleves som generende støj.

Igennem otte måneders etnografisk feltarbejde har vi i projektet talt med beboere og professionelle, som i kraft af deres virke er i berøring med nabostøjsproblemer i Københavnsområdet og i Struer i Vestjylland. Beboere er fra såvel privat udleje, almene boliger, andelsboliger og ejerboliger og de inddragede professionelle arbejder i bolig- og byggesektoren.

Nogen skal opføre sig anderledes

Forskningen viser, at der er en klar tendens til, at såvel beboere som fagfolk opfatter nabostøj som et adfærdsmæssigt problem. Den opfattelse af problemet får betydning for, hvordan de fleste mener, at man bør løse problemer med nabostøj. Den gængse holdning er at ’nogen’ skal opføre sig anderledes: enten i form af at stoppe de støjende aktiviteter eller ved at den generede bliver mere rummelig eller flytter.

Mange problemer ved nabostøj kan løses ved ændret adfærd. Men der er også en del tilfælde, hvor det ikke er muligt, eller ikke er nok. I ældre byggerier er der ikke nødvendigvis tale om hensynsløs adfærd – eller mangel på rummelighed for den sags skyld. Folk kan leve helt almindelige liv – snakke med hinanden, gå på deres gulv uden sko, snakke under middagen, lytte til musik, gå på toilettet og så videre, og det kan alligevel medføre støjgener for de omkringboende. Årsagen er, at bygningen er fra en tid med ingen eller få krav til lydisolering.

Naboens lyde som del af hjemmet

Når man kan høre sine naboer, danner man sig hurtigt billeder af, hvad de laver – nabostøj er i den forstand fuld af informationer. Trafikstøj derimod danner ikke i samme grad billeder hos folk, og opleves i den forstand som mere neutral. Når billeder bliver dannet på nethinden, får det også folk til at tænke over, hvorfor naboerne handler, som de gør; spørgsmål som ”hvad i alverden laver de?” og ”hvorfor viser de ikke hensyn?” opstår hyppigt i forbindelse med nabostøj. Fordi du ikke ved, hvornår støjen kommer, og hvornår den stopper igen, oplever mange nabostøj som noget, man ikke kan kontrollere. Varer den i fem minutter? En time? Hele natten?  Kontroltabet kan skabe en følelse af afmagt og stress hos beboere, der ofte er udsat for nabostøj. Dette gælder især, hvis naboens støj forhindrer dig i at falde i søvn.